DI Byggeri om råstofkrise: Alternative virkemidler kan reducere manglen på råstoffer – men det er ikke nok
Ny analyse fra Copenhagen Economics viser, at bedre udnyttelse af overskudsjord og klogere planlægning kan dække en betydelig del af den store mangel på råstoffer, Danmark står over for. Men udfordringen med et forsyningsgab på råstoffer består.
Danmark risikerer at stå over for en alvorlig mangel på råstoffer som sand, grus og sten i fremtiden. Dermed kan anlæggelsen af kystsikring, fjernvarme og andre infrastrukturanlæg risikere at blive dyrere, mere CO2-belastende eller i værste fald umulige at gennemføre. Derfor er der behov for at se på alle virkemidler, der kan reducere manglen på såkaldt primære råstoffer, der er råstoffer, der indvindes og anvendes direkte i anlægsprojekter og andet.
En ny analyse udarbejdet af Copenhagen Economics, sætter fokus på netop disse virkemidler og undersøger, hvor stor en mangel, Danmark står over for, og hvor meget alternative virkemidler kan bidrage til at reducere manglen på sand, grus og sten. Virkemidlerne omfatter øget anvendelse af alternative materialer, reduceret materialeforbrug gennem bedre projektering og bedre udnyttelse af byggeaffald.
Analysen, der er udarbejdet for Danske Råstoffer og DI Byggeri, konkluderer, at Danmark i det mest realistiske fremtidsscenarie årligt kommer til at mangle cirka 14 mio. kubikmeter sand, grus og sten fra 2040. Det skal ses i forhold til, at den samlede indvinding af sand, grus og sten i 2024 lå på omkring 26 mio. kubikmeter.
Den positive nyhed er, at det kan der gøres noget ved. Ved at erstatte primære råstoffer med eksempelvis behandlet overskudsjord og slaggegrus, kan det store forsyningsgab på 14 mio. kubikmeter reduceres med 5,5 mio. kubikmeter. Og det er en nyhed, der glæder Bjarke Fjeldsted, der er chef for Anlæg og Infrastruktur i DI Byggeri:
- Analysen viser, at der er et stort potentiale for at reducere råstofforbruget ved hjælp af andre materialer såsom behandlet jord, mens øget anvendelse af byggeaffald desværre ikke bidrager meget, da byggeaffald allerede i dag udnyttes i stor stil. Samtidig viser analysen, at vi selv med den mest ambitiøse anvendelse af disse alternativer fortsat står over for en stor udfordring med at dække behovet for råstoffer i fremtiden. Derfor er det fortsat helt afgørende at få udarbejdet en national råstofstrategi, siger Bjarke Fjeldsted.
Innovation og nye teknikker fjerner ikke råstofproblematikken
Bygge- og anlægsbranchen bruger mange ressourcer på at finde teknikker, som kan reducere behovet for råstoffer. Der udvikles og forskes, og problematikken er ikke et isoleret dansk problem – men en global udfordring.
- Der er behov for øget fokus på råstofsituationen, fordi efterspørgslen på råstoffer er større end udbuddet, samtidig med at sagsbehandlingen er langsommelig. Det betyder, at en del råstoffer importeres fra udlandet, hvilket giver længere og potentielt risikable forsyningskæder. Løsningen på fremtidens råstofforsyning er derfor at udarbejde en national råstofstrategi, der sikrer forsyningskæderne ved at kombinere anvendelsen af primære, sekundære og importerede råstoffer,” siger Søren Evald Jensen, direktør i NCC’s danske råstofdivision – en af Nordens største entreprenørvirksomheder – og formand i Danske Råstoffer under DI Byggeri.
Hovedpointerne i analysen fra Copenhagen Economics:
Uden nye tiltag på udbuds- eller efterspørgselssiden vil der opstå et forsyningsgab, dvs. en konkret mangel på råstoffer, på ca. 14 mio. kubikmeter sand, grus og sten i 2040. Virkemidler som kalkstabilisering, jordvask, slaggegrus, bedre projektering og forbedret udnyttelse af byggeaffald, kan reducere forsyningsgabet med ca. 5,5 mio. kubikmeter i 2040. Det vil sige, at der fortsat vil være et betydeligt gab på ca. 8,5 mio. kubikmeter, svarende til cirka en tredjedel af den nuværende indvinding af sand, grus og sten.
Forsyningsgabet vil udgøre en betydelig udfordring for bygge- og anlægssektoren og kan føre til:
- En mangelsituation og prisstigninger samt et pludseligt skift mod ikke færdigudviklede og testede samt dyrere løsninger.
- Øget afhængighed af import, der i sig selv gør forsyningskæder mere sårbare, ikke mindst fordi vores
nabolande ventes at stå over for lignende udfordringer - Reduceret aktivitet i byggeri og anlæg med forventelige effekter for beskæftigelse og produktion.