Gå til hovedindhold

Livet er bare bedre ved vandkanten

Her er lys, luft, åben himmel og masser plads til at udvikle sig som barn, voksen og senior. Opdag livet og skønheden i Middelfart Kommune og få hjælp til at finde hjem lige her.

Tænk hvis du boede her

Middelfart Kommune er udgangspunktet for det gode liv med en attraktiv beliggenhed, fantastisk natur og 117 km kystlinje, gode jobmuligheder, stærke fællesskaber og et særligt blik for bæredygtighed.

Så hvad enten du ønsker en attraktiv byggegrund, et håndværkertilbud, liebhaveri eller lækker lejlighed – så finder du hjem lige her.

Ud af bilen, ind i naturen

I Middelfart Kommune er naturen indenfor gå- og cykelafstand, så bilen kan blive i indkørslen. Her møder du cykelstier, skovens rene luft og havets altid skiftende lys. Det er ikke bare fedt
– det er også sundt for krop og sjæl.

Karma og karriere

Middelfart Kommune rummer et væld af spændende virksomheder, så paletten af jobmuligheder er bred. Der er spændende udfordringer og gode karrieremuligheder både i byen eller lige rundt om hjørnet.

En lille ferie hver dag

Der er to minutter til et dyp i havet, fem til mountainbikesporet og 10 til et sundt og pulserende foreningsliv med alt fra keramik til kajak. Her kan du nå og få dit adrenalinkick hver dag på Danmarks smukkeste legeplads, hvor den eneste der får stress, er din skridttæller.

Afstand fra Middelfart ...

200 km

til København

100 km

til Aarhus

45 km

til Odense

Tilflytterservice: Din guide til det, du har brug for…

Overvejer du at flytte til Middelfart Kommune – eller er du netop flyttet hertil? Så har du mulighed for, at tage en snak med bosætningskonsulent Anne Marie Klausen.

Anne Marie har et stort netværk og kan bl.a. guide og vejlede dig i forhold til:

  • De forskellige lokalområder – og deres særkender
  • Job- og karrieremuligheder
  • Eksisterende og kommende boligmuligheder – hvad enten du vil leje eller eje
  • Vuggestuer, børnehaver, skoler
  • Fritids-, forenings- og kulturtilbud

Kontakt bosætningskonsulent Anne Marie Klausen
2240 0049
annemarie.klausen@middelfart.dk 

Kontaktformular

>